Emil fra Lønneberg

Emil fra Lønneberg er omkring 8 år og laver altid ballade, selvom han inderst inde er en god dreng. Familien hedder Svensson til efternavn og bor på gården Katholt (Katthult) i Lønneberg (Lönneberga) i Småland. Han har en lillesøster, der hedder Ida. Af andre bipersoner kan, udover forældrene, Alma og Anton, nævnes gårdskarlen Alfred, der er Emils bedste ven, Line, den unge pige i huset, og Tyttebærmaja, en ældre kone.
Emil har også en gris, som hedder Grisepjokket. Når Emil har lavet en skarnsstreg, bliver han af sin far låst inde i et skur (huggehus). Her fordriver han tiden med at snitte figurer af træ.
Emil går generelt for at være en skarnsunge, men som voksen forstår man, at alle Emils skarnsstreger bunder i gode intentioner, der bliver misforstået - f.eks. når han hejser sin lillesøster op flagstangen, fordi hun gerne vil se Mariannelund.

{{amount}}